NYHED! Cosmo Excel – Dansk

Udgivet d.

Kreativ læring til de tidlige år og til yngre personer med særlige behov. Træning af fysiske, kognitive og kommunikative færdigheder på vilkår, der både tilgodeser den enkelte, grupper eller en hel klasse, og som samtidig er en sjov og kreativ måde at lære.

Nyt samarbejde med Filisia, der har udviklet Cosmo!

Som noget helt nyt har vi indgået et samarbejde med Filisia der, sammen med en lang række fagpersoner, har skabt Cosmo! Cosmo er interaktive og multisensoriske aktiviteter og kontakter (cosmoer), som motiverer elever til at udvikle motoriske, kognitive og kommunikative færdigheder gennem leg og musik.

Cosmo findes i flere pakker af forskellig størrelse, hhv. Cosmo Excel med 14 aktiviteter og 6 kontakter (cosmoer), Cosmo Quatro med 8 aktiviteter og 4 cosmoer samt Cosmo Duo med 5 aktiviteter og 2 cosmoer.

Cosmo er prisvindende og evidensbaseret!

Cosmos multisensoriske aktiviteter er designet til at udvikle færdighedsbaserede og funktionelle mål til hjælp for hverdagens aktiviteter. De interaktive spil er designet af terapeuter og specialundervisere mht. at skabe spændende og motiverende muligheder for læring og terapi.

 

 

 

 

 

 

Info om ny version af MyAbilia webtjeneste

Udgivet d.

Vi vil på denne måde informere om at Abilia den 29/5 frigav MyAbilia 2.0, en helt ny platform for Abilias webtjeneste.

Formålet med MyAbilia 2.0 er at forenkle konto og licenshåndteringen, at øge sikkerheden samt fremtidssikre myAbilia.

Funktionerne i MyAbilia 2.0 er de samme, selvom det ser lidt anderledes ud end tidligere. Vi håber, at I hurtigt vænner Jer til det, og at I synes, at MyAbilia 2.0 er både bedre og mere enkel at arbejde med.

De største forandringer for dig, som arbejder administrativt med MyAbilia, er følgende:

  • Organisationer er fjernet. Dvs. ”opretter” og bruger tilhører ikke længere en organisation. Administratorrollen er fjernet.
  • Opretterkontoen kan som tidligere registrere en licens til en brugerkonto, men det kan også ske af brugeren selv eller af en støtteperson, hvis det er hensigtsmæssigt.
  • Meddelelsen om at licensen snart udløber sendes nu til alle, som er ”opretter” eller støtteperson for en bruger. Dvs. e-mail adresser skal ikke længere registreres manuelt på licensen.
  • Som ”opretter” kan man ganske enkelt slippe tilknytningen til en bruger, når forløbet er afsluttet.
  • Som bruger kan man på enkel vis få tilknyttet en ”opretter”.
  • Sikkerheden er forbedret på forskellig vis, hvilket påvirker visse Handi-modeller; Handi5 SW på enheder med Android < 5.1 (købt 2013-2014) og HandiXCover 2 skal opdateres til seneste serviceopdatering for at kunne synkronisere med MyAbilia.

Direkte oversat fra Abilia nyhedsbrev.

 

Venlig hilsen

Dorte Aggerlin

Tekniker søges til vores afdeling i Brøndby!

Udgivet d.

Kørende og serviceminded servicetekniker

Med udgangspunkt fra vores afdeling i Brøndby, søger A/S Aabentoft en kørende og serviceminded servicetekniker til at servicere og yde support af hjælpemidler til handicapbranchen, primært el – og manuelle kørestole.

Du bliver en del af en fleksibel virksomhed i solid vækst og som er den markedsledende servicepartner i branchen. Du bliver en del af et team bestående af dygtige fagfolk, der ligger en ære i kvalitetsbevidst arbejde. Dit job vil primært bestå af kørende serviceopgaver, og suppleres i lettere grad af værkstedsarbejde.

Arbejdet består af:

  • Elektrisk og mekanisk service af hjælpemidler fra forskellige leverandører
  • Fejlsøgning og udskiftning af elektriske/elektroniske og mekaniske dele
  • Ombygninger og tilpasninger af hjælpemidler til den enkelte bruger
  • Programmering i el-kørestole
  • Udførelse af lovpligtige eftersyn

Profil:

Vi forventer at du er selvstændig, dynamisk og engageret samt tager ansvar for udført arbejde. Du skal være serviceminded og skal kunne begå dig hos handicappede.

Du skal være fleksibel i din hverdag såfremt der kommer en akut serviceopgave. Ligeledes skal du kunne tænke kreativt, arbejde selvstændigt, men samtidig være en teamplayer. Vi forventer desuden at du er ærlig og loyal.

Krav til kvalifikationer og personlige egenskaber:

  • Selvstændig
  • Fleksibel
  • Have gyldigt kørekort
  • Være et godt ansigt udadtil
  • Interesse og forståelse for avanceret elektronik, svagstrøm m.v.
  • Gerne elektrisk uddannelse
  • Gerne el- og computerbaseret baggrund
  • Mekanisk forståelse, en del arbejde er af mekanisk karakter.
  • Gerne erfaring som servicetekniker
  • Vil være med til at leve op til vores målsætning; at gøre en forskel

Ansvar:

Det er vigtigt at du tager ansvar i dagligdagen og leverer et professionelt stykke servicearbejde. Herunder også at efterlade et positivt og godt indtryk hos den enkelte bruger, at opføre sig ordentligt og professionelt i marken, at planlægge og administrerer sin dagligdag i samarbejde med servicekoordinatoren/ledelsen samt at holde orden og styr på værktøj og servicebiler.

Firmaet:

Vi er en dynamisk virksomhed med korte kommandoveje, hvor fleksibilitet er et nøgleord. Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder og gode kollegaer med højt fagligt niveau. Hos os er kunden altid i centrum. Ved at sparre med hinanden samt at løfte opgaver selvstændigt og i fællesskab, afdækker vi altid kundens behov på bedste vis.

Din arbejdsplads er beliggende i Brøndby, afdelingen er en del af en mellemstor virksomhed beliggende nær Århus. Du skal være bosat i Storkøbenhavn eller nærområdet. Det er et nøgleord at du er fleksibel, da akutte sager kan forekomme.

Ansættelsesdato er hurtigst muligt, og der er tale om en fastsættelse på fuldtid. Din ansøgning skal sendes til ansoening@aabentoft.dk senest d. 20.06 2018 (med mulighed for forlængelse), men send den hurtigst muligt da vi kan påbegynde rekruttering løbende.

 

Kørekort: B(Almindelig bil)

Fuldtidsansættelse: 37 timer/ugen

Ansøgningsfrist: 20/6 2018

Ansøgning sendes til: ansoegning@aabentoft.dk

MEMOPLANNER KAMPAGNE!

Udgivet d.

Lige nu kører vi kampagne på MEMOplannerne fra Abilia! Vælg enten MEMOplanner Medium, der kan tages med på farten, eller MEMOplanner Large, der placeres et synligt sted i hjemmet for at sikre at du altid har overblikket over din dag.

Kampagnen gælder til og med 30/4 2018!

Dedikeret tids- og planlægninghjælpemiddel til kognitiv støtte

MEMOplanner fra Abilia hjælper med at få kontrol over hverdagen, så du opnår tryghed og forudsigelighed. Du får hjælp til at se hvilken dag og tid på døgnet det er, og hvilke aktiviteter du har planlagt i dag, ugen og måneden. Du får tydelige påmindelser samt hjælp med tjeklister.

MEMOplanner findes i to størrelser, hhv. MEMOplanner Medium og MEMOplanner Large. MEMOplanner Medium på 10” er anvendelig til at tage med på farten, og leveres både med bordstativ og vægbeslag. MEMOplanner Large på 24” er anvendelig til at hænge et synligt sted i hjemmet, og leveres derfor med vægbeslag.

Din MEMOplanner kan synkroniseres med din egen Android smartphone, via din myAbilia konto! Samt via myAbilia.com er det muligt at få fjernhjælp fra pårørende eller støttepersoner.