… at få eller genvinde muligheden for at spise i eget tempo, når du vil.
Spisehjælpemidler og spiseteknologier er bla. til for at hjælpe senhjerneskadede, mennesker med Parkinson og mange andre til at få specialtilpasset kost frem for sondemad. Kost som kan spises i eget tempo og på skæve tidspunkter, når de er sultne.
Hjælpemidlerne bidrager til at personer som er småtspisende og underernærede, får appetitten tilbage, når de spiser selv i deres eget tempo frem for at blive madet. Foruden at bidrage til selvstændighed og bevaring af identitet, skabes succeser gennem dagen.
Dysfagi
Dysfagi er den overordnede betegnelse for problemer med synke-spise-drikkefunktionen.
Dysfagi er relateret til en lang række sygdomme og skader i nervesystemet, strukturelle eller mekaniske ændringer i mund og svælg efter hoved-halscancer samt aldersbetingede forandringer i mund og svælg hos ældre patienter med multimorbiditet.
ALS
Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en sygdom, som rammer de motoriske nerver i hjerne, hjernestamme og rygmarv.
Armstøtter bidrager til at fastholde ADL funktioner, kommunikation, jobfunktioner til at fastholde person i erhvervslivet selvom man er ramt af ALS.
Parkinson
Parkinsonramte risikerer at få for lidt mad. Det er der flere grunde til. Sygdom og højere alder påvirker hjernens sultcenter. Madlysten er mindre og mæthedsfølelsen kommer hurtigere.
Samtidig kræver Parkinsons sygdom meget næring. Kroppens hvilestofskifte er øget. Muskler kan være spændt, selv når kroppen er i ro. Overbevægelser bruger også energi.
Senhjerneskade
Senhjerneskade refererer til skader eller ændringer, der opstår i hjernen som følge af traumer, infektion, toksiner, neurodegenerative sygdomme eller andre faktorer over en længere tidsperiode.
Disse skader kan have varige virkninger på hjernens funktion og kan påvirke kognitive, følelsesmæssige og fysiske evner.
Senhjerneskade kan omfatte lidelser som Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom, eller skader som følge af gentagne hjernerystelser. Det er vigtigt at identificere og håndtere senhjerneskade tidligt for at minimere dens indvirkning på en persons livskvalitet.
Muskelsvind
Muskelsvind er en tilstand, hvor musklerne gradvist svinder eller mister deres masse og funktion.
Dette kan skyldes en række årsager, herunder neurologiske lidelser som ALS, skader på nerverne eller genetiske faktorer.
Resultatet er, at musklerne bliver svagere, og personen kan opleve tab af bevægelse og funktion i de berørte områder af kroppen. Muskelsvind påvirker derfor de muskler, der kontrollerer kroppens bevægelsesevne.
Sclerose
Sclerose er et generelt term, der betyder ardannelse eller fortykkelse af væv. Der er forskellige typer sclerose, hvor den mest kendte er multipel sklerose (MS).
Multipel sklerose er en autoimmun neurologisk sygdom, hvor immunsystemet angriber og beskadiger den beskyttende myelinskede omkring nervefibre i centralnervesystemet (hjernen og rygmarven).
Dette kan føre til en række neurologiske symptomer, herunder problemer med bevægelse, koordination, syn og følelsesmæssige forstyrrelser. MS har forskellige former og grader af alvorlighed, og behandlingen fokuserer på at bremse sygdomsprogressionen og lindre symptomerne.
Rygmarvsbrok
Rygmarvsbrok er en medfødt tilstand, hvor knoglerne i rygsøjlen ikke er helt lukkede.
De mest alvorlige former for rygmarvsbrok kan føre til alvorlige neurologiske problemer og fysiske handicap, herunder lammelse af benene, problemer med blære- og tarmkontrol samt forskellige sundhedsmæssige udfordringer.
Rygmarvsbrok kræver langvarig medicinsk opfølgning og terapi for at håndtere de fysiske og neurologiske udfordringer.
LouisBar Syndrom
LouisBar syndrom er en sjælden, arvelig neurodegenerativ sygdom, der primært påvirker nervesystemet og immunsystemet.
Personer med LouisBar sydrom oplever ofte svækket koordination af bevægelser, hvilket fører til usikre gangarter og problemer med finmotorisk kontrol.
Nedsat hånd- og armfunktion
Nedsat hånd- og armfunktion refererer til en tilstand, hvor en person oplever begrænsninger i bevægelighed og evne til at bruge sine hænder og arme.
Årsagerne hertil kan være mange, og konsekvenserne inkluderer ofte tab af finmotorisk kontrol, styrke og evnen til at udføre daglige opgaver, såsom at gribe objekter, skrive eller udføre personlig pleje.
Behandlingen kan omfatte fysioterapi, ergoterapi, medicin og hjælpemidler for at hjælpe med at forbedre funktionen og livskvaliteten.
Alzheimer
Alzheimer’s sygdom er en progressiv neurodegenerativ lidelse, der primært påvirker hjernen og fører til gradvis kognitiv nedgang.
De vigtigste træk ved Alzheimer’s inkluderer hukommelsestab, forvirring, problemer med at finde ord og svækket evne til at udføre daglige opgaver.
Sygdommen udvikler sig over tid, og det er endnu ikke fundet en kur. Behandlingen fokuserer på lindring af symptomer og støtte til patienter og deres pårørende. Alzheimer’s sygdom er den mest almindelige årsag til demens hos ældre voksne.
Cerebral Parese
For mange er det en helt naturlig bevægelse mindst tre gange om dagen at føre bestikket op til munden og nyde sin mad. Sådan er det bare ikke for borgere med cerebral parese.
Spiserobotter kan være med til at give borgere med fysisk handicap mulighed for selv at tage kontrollen over måltiderne, og det giver i høj grad borgerne øget livskvalitet og frihed.
Essentiel tremor
Omkring ti procent af alle danskere over 60 år har rystesyge, der har fagbetegnelsen ‘essentiel tremor’, og som er ufrivillige rystelser af hænder og arme.
For nogle er det umuligt at benytte almindelig kniv og gaffel eller drikke af et glas.
Mange trækker sig fra sociale sammenhænge, hvor der skal spises, fordi de spilder ned af sig selv.