Handi Defy+

Varenummer (SKU): G402241 HMI: 71317 Kategori:

Handi er et hjælpemiddel i en smartphone, en mindre og mere robust telefon, der holder styr på de ting, som du selv har svært ved.

Handi Defy + indeholder softwaren Handi 5 SW.

Beskrivelse

Handi er et hjælpemiddel i en smartphone, der holder styr på de ting, som du selv har svært ved.

Handi støtter dig med at planlægge, holde overblik og få sat struktur på din dag og dit liv. Du får overskud til de ting, du gerne vil – på en nem måde. Hjælpemidlet minder dig om alle dine daglige rutiner og aftaler. Så du husker at smøre madpakke, gå i bad, spise morgenmad og tage af sted i god tid.

Når du skal handle eller af sted på arbejde kan du lave tjeklister med billeder eller forklarende fotos, så du husker alt, hvad du skal.

Handi støtter din hukommelse og dit fokus, så du får en bedre og mere vellykket dag.

Handi Defy+ er nem at bruge. Hjælpemidlet kan forenkles og tilpasses fuldstændig til dine behov.

Oversigt

Handi er udviklet til børn, unge og voksne med kognitive funktionsnedsættelser. Den hjælper dig, der har ADHD, Autisme, Asperger, demens, spastisk lammelse, hjerneskade, udviklingshæmning og andre kognitive forstyrrelser med at lykkes bedre i hverdagen.

Med Handi kan du:

  • Få påmindelser, som du skal kvittere for, så undgår du fx at glemme eller gøre det flere gange.
  • Få oplæst al tekst.
  • Få vist tid visuelt.
  • Få nedtælling til dit næste gøremål.
  • Få tjeklister med billeder, hvor du kan hakke af. Så husker du, hvad du skal købe, eller hvad du skal pakke.
  • Kobl påmindelser med fx telefonnummer, vejbeskrivelse eller indkøbsliste. Så har du de nødvendigeinformationer lige ved hånden.
  • Betjen Handi via computer og internet eller få hjælp af dine pårørende eller støttepersoner online.
  • Download Apps såsom rejseplanen, tv–oversigten og vejret.

Handi Defy+ kan enten bruges udelukkende med Handi–funktioner eller kombineres med relevante apps, fx e–mail, rejseplanen, tv–oversigten mm.

Du kan via indstillingerne tilpasse og forenkle din Handi Defy+. Det er muligt at udforme hvordan startmenuen skal se ud og fx begrænse mængden information på skærmen. Du kan også afgrænse adgangen til at downloade nye applikationer.

Handi Defy+ er IP 67–klassificeret, dvs. at den er støv– og vandresistent. Desuden bruges et meget stærkt og robust glas, et så kaldt “Gorilla–glas” i skærmen.

Vores brugere oplever, at Handi giver større selvstændighed og selvværd. Mange oplever mere overskud i hverdagen. De siger, at Handi giver dem den nødvendige støtte til at lykkes bedre i skolen eller på arbejdet. Andre har kunnet skære ned på støttetimer fra kommunen efter de har fået Handi.

Opdateringer

Opdateringer af Handiprogrammet gøres hurtigt og nemt direkte fra Handi Defy+ med et enkelt knaptryk. For at downloade en opdatering kræves at Handi Defy+ er tilsluttet Internet enten via mobildata eller WiFi opkobling.

Handi Web

Handi Web er en webtjeneste til alle der bruger Handi 5 og HandiKalender. Med Handi Web kan man redigere sin kalender fra en computer og få bedre overblik på en stor skærm. Man kan også få hjælp til Handi fra støttepersoner.

HandiTools

Med HandiTools kan man overføre billeder, lyd, musik og notater fra en computer til en Handi. HandiTools kan også bruges til at lave backup af din Handi. Programmet er gratis og kan downloades fra Abilias hjemmeside: www.abilia.com

Installationsvejledning

Produktblad

Software