Som en del af salgs- og supportteamet har vi fået flere hænder. Her kan du møde Anita, som netop er startet. Anita har en spændende baggrund indenfor især anvendelsen af velfærdsteknologi. Vi glæder os til at kunne give endnu bedre sparring og rådgivning.
Anita er uddannet ergoterapeut i 2014 og har tidligere praksiserfaring indenfor rehabilitering, primært med fokus på ældreområdet.
Hun har en efteruddannelse indenfor sanseintegration, og herunder identifikation af dysfunktioner, sammensætning af en sansediæt samt iværksætte en behandling. Ligeledes efteruddannelse ift. den svækkede ældre i relation til borgere med demens og rådgivning i forbindelse hermed.
Hun har de seneste par år arbejdet med at integrere sanseintegration samt sansehjælpemidler ind på plejehjemmene i Skanderborg kommune.
Anita ser frem til at arbejde som salgskonsulent hos Aabentoft. Her skal hun særligt have fokus på kognitive hjælpemidler samt sanserum.