Med flere af FN’S verdensmål i mente gik vi tilbage i sommeren 2021 i gang med at udvide vores virksomhed med en bæredygtig tilbygning. Årsagen var, at vi igennem længere tid har haft pladsmangel både på lageret og kontoret. Under hensyntagen til miljø og klima er vi nu vokset med 500 bæredygtige m2.
I planlægningsfasen af byggeprojektet, havde vi mange grundige overvejelser omkring æstetik, funktionalitet, konstruktionen og materialevalg. Det var fra starten et krav, at byggeriet skulle være så Co2- og klimavenligt, som overhovedet muligt. I tæt dialog med vores byggerådgiver blev det naturlige valg, at tilbygningens bærende konstruktion udelukkende skulle opføres i træ og med en facadebeklædning primært bestående af naturskiffer.
En stor fordel ved vores bæredygtige tilbygning er, at der er et minimalt behov for vedligeholdes igennem hele bygningens levetid. Der medfølger også helt naturligt et sundere indeklima, som kommer vores mange medarbejdere til gode i hverdagen.
Fremadrettet har vi fokus på at udskifte alle Aabentofts firmabiler til elbiler og på nuværende tidspunkt har vi integreret intelligente ladere til vores el/hybridbiler på parkeringspladsen. Næste skridt i vores grønne fremtidsplaner er at investere i et solcelleanlæg.
I nuet nyder vi bare de flotte rammer, som giver os rigelig med plads til nye ideer, medarbejdere og klimavenlige ambitioner.