Beskrivelse
SafeFloor består af en kontrolenhed og en gulvsensor.
Når sensoren bruges ved en seng, kan den anvendes som faldsforebyggelse, da den giver besked i det øjeblik, hvor dine fødder rører sensoren. Det kan spare kritiske sekunder for personalet, der bedre kan forhindre utilsigtet fald. Ligeledes kan gulvsensoren bruges til at registrere hvornår en person forlader sin seng eller forlader hjemmet.
Kontrolenheden har en akustisk alarm, med justerbar lydstyrke, og en kontaktudgang til tilslutning til de fleste opkaldsystemer eller nødtelefoner. Alarmen lyder når en person træder på gulvsensoren. Hvis gulvsensoren bruges foran en dør, kan der indsættes en 6 sekunders forsinkelse, så plejepersonale kan træde på måtten, uden at alarmen lyder.
Det er muligt for styreenheden at sende en yderligere alarm til en personsøger eller en mobiltelefon, via tilbehørproduktet All in One. Systemet giver dig sikkerhed i og med at den skaber den nødvendige opmærksomhed ved din familie eller personale, og får sendt advarsel til dem.
Det kan også være muligt at videresende alarmen til stedets eget kaldesystem eller lignende, såfremt at systemet kan tage en slutte/kontaktfunktion (3,5 mm jackstik).
Sensoren er en grå måtte, der fx kan ligges ved siden af sengen, og har målene 927 * 580 * 2,4 mm. Længden på kablet er 300 mm. Der medfølger et skridsikkert underlag, der placeres under måtten.
Kontrolenheden er hvid og har målene 97 * 127 * 30 mm, samt anvender 2 stk. 1,5 V AA-batterier, som medfølger. Der medfølger desuden både et ophæng til væggen og til sengekanten.