Beskrivelse
En musesimulator gør det muligt at styre musemarkøren på PC skærmen fra en ekstern kilde, eks. stolens joystick. Den trådløse forbindelse opnås gennem radiobølger, hvorved det ikke er nødvendigt at sender og modtager kan ”se hinanden”. Markørens hastighed er variabel og afhængig af joystickets afstand fra centrum. Musen styres med en enkelt knap, hvor tiden denne knap holdes styrer, hvilken musefunktion/tast der aktiveres. IR delen gør det muligt at tænde, slukke og resette computeren, samt genskabe radioforbindelsen mellem sender og modtager hvis denne tabes.
Med det medfølgende software er det muligt at indstille musesimulatorens funktioner til den enkelte bruger.