Beskrivelse
ATC1 indsættes serielt med aktuatoren til sædetilt. Modulet sørger for at afbryde strømmen til aktuatoren når sædet befinder sig i eksempelvis vandret position. Dette sker dog kun, når tiltet er på vej fremover. For at fortsætte det fremadgående tilt er det nødvendigt at midterstille joysticket og derefter igen at aktivere joysticket fremad.
Modulet kan leveres med op til 4 sensorer, hvis det ønskes at tiltet skal stoppe i flere vinkler.
Alternativt kan modulet anvendes som elektrisk endestop eller begrænsning af aktuatorvandring, således mekanisk slidtage ved mekanisk begrænsning undgåes.
- Stopper midlertidigt sædetilt i en valgt vinkel
- ”Elektrisk” endestop som alternativ til mekanisk endestop
- Begrænsning af aktuatorvandring
Produktet er omfattet af Udstyr efter mål, og produceres ved bestilling, specialt tilpasset borger på baggrund af rekvisition fra terapeut/gældende myndighed.