På Afdeling for Rygmarvsskader har man testet og implementeret armstøtten Dowing til at træne patienterne i bl.a. at spise. Flere patienter er gået fra slet ikke at kunne spise selvstændigt eller uden støtte fra plejepersonalet til selv at kunne spise med hjælp fra armstøtten. Det giver en følelse af selvstændighed og tro på, at man kan genvinde tabte funktioner.
Afdeling for Rygmarvsskader gennemførte fra januar til juni 2019 et projekt i samarbejde med Videncenter for Velfærdsteknologi, hvor de i et tværfagligt samarbejde mellem ergoterapeuter og plejepersonale testede armstøtten Dowing på tre patienter.
I det arbejde har ergoterapeuterne spillet en central rolle, fortæller klinisk sygeplejespecialist Line Dalgaard og ergoterapeut Inge Steen, som begge var med i projektgruppen.
– Vi ergoterapeuter har kompetencer inden for både målsætning, graduering af aktiviteter, omgivelsernes betydning, armtræning og bevægelsesmønstre, så vi har et særligt blik for, hvordan armstøtten kan hjælpe patienterne. Det gælder både i spisesituationer og, hvis deres målsætning f.eks. er at anvende deres computer, fortæller Inge Steen.
Vi finjusterer til hver patient
Efter projektet investerede klinikken i to armstøtter, som nu er fast inventar på spisestuen. Både ergoterapeuter og sygeplejersker betjener armstøtten, men ergoterapeuterne er hovedansvarlige for at indstille den, så den passer til den enkelte patient.
– Vi bruger COPM til at vurdere patientens tilfredshed med færdigheden ”at kunne spise selv” ressourcer og tilpasser så aktiviteten herefter. Hver anden uge holder vi målsætningsmøder med patienterne for at se, om træningen har givet dem så meget styrke i armen, at vi kan nedjustere støtteniveauet fra fuld støtte til selvstændig spisning med Dowing-armstøtten, fortæller Inge Steen.
Hun understreger dog, at armstøttens støtte- eller løftekraft ikke er det eneste, der skal justeres.
– Vi bruger speciallavede skeer og gafler til de patienter, som har svært ved at holde på bestikket, vi retter opmærksomhed på bordets højde eller el-kørestolens højde, og vi justerer på patienternes siddestilling, så de kan bruge armstøtten optimalt, siger hun.
Alle ovennævnte justeringer er nødvendige – også selvom personalet skal støtte patienterne gennem hele spisningen – da det alt sammen bidrager til patienternes træning af muskler og led i armen.
Også en social betydning
I spisestuen på Afdeling for Rygmarvsskader sidder Peter Liu. Han har ikke styrke nok i armen til at kunne spise selv ved hjælp af armstøtten, så en ergoterapeut stabiliserer hans arm, mens han fører gaflen fra tallerken til mund.
– Jeg vil hellere bruge armstøtten, mens de støtter min arm, end at de mader mig. Når man er voksen, skal man spise selv, siger Peter Liu.
Dén opfattelse går igen hos de andre patienter, der har brugt armstøtten, og i projektet konkluderede man, at armstøtten øgede patienternes værdighed og tro på, at man kan genvinde tabte funktioner.
– Det gør også noget særligt for det sociale, når patienterne selv er herrer over deres bevægelser under spisningen. De kan bedre indgå i de dialoger, der er under måltidet, når de ikke hele tiden skal holde fokus på en medarbejders hånd, fordi de bliver madet, siger klinisk sygeplejespecialist Line Dalgaard.
Inge Steen tilføjer:
– Målet med armstøtten er at bedre patienternes oplevelse af spisesituationen, men vi bruger samtidig færre ressourcer på den enkelte patient, når vi ikke skal agere støtte under hele måltidet, og træningsfunktionen tjener også en rehabiliterende funktion.
Armstøtten tjener et rehabiliterende formål
Målet er at gøre patienterne i stand til at bruge armstøtten selv eller med støtte fra pårørende eller kommunalt personale, når de vender hjem og måske får en armstøtte bevilliget.
– En af de patienter, som testede armstøtten i projektet, lærte at spise selvstændigt med armstøtten, mens han var her, men da han kom hjem, ville hans kommune ikke bevillige ham en armstøtte, hvorfor han nu er bevægelsesbegrænset, fortæller Line Dalgaard.
Afdeling for Rygmarvsskader forsøger ellers at oplære pårørende og personalet i kommunerne til at bruge armstøtten optimalt og gøre dem opmærksomme på de nødvendige justeringer af omgivelserne.
– Armstøtten tjener et rehabiliterende formål, men det er vigtigt, at træningen holdes ved lige, når patienten kommer hjem, ellers ryger borgeren tilbage i et dårligt spor, pointerer Inge Steen.
Artiklen er bragt i Ergoterapeuten. Læs hele artiklen her.
Se en video, hvor armstøtten er i brug her.