Her på siden finder du link til forskellig litteratur, forskning samt anbefalinger fra fagfolk, Social- og Sundhedsstyrelsen, som under- bygger og relatere til brugen af sansestimuli og sanseintegration i praksis. Målrettet brug af sansestimulerende metoder, hjælpemidler
og sanserum kan give borgere med fx udviklingshæmning, demens, hjerneskade og psykiatriske lidelser mere ro, struktur og bedre livskvalitet i hverdagen samt mindske udadreagerende adfærd og reducere brugen af tvang.
Sanseintegration
Vores sansesystem er grundlæggende for muligheden for at opleve og forholde os til verden. Vores sanser er centrale i forhold til at kunne forstå sig selv og sine omgivelser, og dermed at kunne tilpasse sine handlinger på en anvendelig og hensigtsmæssig måde.
Sanseintegration omhandler hjernens evne til at sortere, organisere og bearbejde sanseindtryk så de samles til en forståelig helhed. Når man ikke forstår de sanseindtryk man modtager, kan det give en nedsat evne til at forstå sig selv, sin egen krop og sine omgivelser, hvilket ofte giver en eller anden form for uhensigtsmæssig adfærd. Særligt ved en kognitiv funktionsnedsættelse, sker der ofte svigt i hjernens evne til at bearbejde sanseindtryk fra egen krop samt omgivelserne. Ligeledes kan både en under- og overstimuleret hjerne påvirke den enkeltes trivsel.
Børneområdet
Sanseintegration er en forudsætning for udviklende leg og læring hos et barn. Et barns udvikling og sansesystem hænger sammen. Udvikling handler ikke kun om, at barnet kan kravle eller gå tilsvarende dets alder. Men udvikling handler også om sprog, sociale relationer og evnen til at regulere sig selv og sige fra på en hensigtsmæssig måde mm. Barnets sanser er centrale i forhold til at kunne forstå sig selv og sine omgivelser, og dermed at kunne tilpasse sine handlinger på en anvendelig måde.
Når et barn har svært ved at bearbejde og sortere sanseindtryk, vil det ofte blive forstyrret af verdenen omkring sig. Barnets hverdag, koncentration- og indlæringsevne bliver påvirket i en negativ retning og barnet kan få forskellige sanseintegrationsproblemer. Hvilket kan komme til udtryk som fx tøj der driller, urolig og usammenhængende søvn, at have svært ved at blive renlig, svært ved at koncentrere sig om en aktivitet, motorisk uro, højt konflikt niveau med kammerater osv.
Udgivelse fra Sundhedsstyrelsen – Bevægelse styrker dit barns motorik
Børn bevæger sig spontant og når de bevæger sig udvikles motorikken. De bruger kroppen til at udforske omgivelserne og skabe kontakt til andre og på samme tid, lærer de deres krop at kende. Derfor er det vigtigt at børn får mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Bevægelse gavner evnen til at lære nyt. Et barn der har god motorik, har større mulighed for at få en positiv erfaring af sin krop. Læs mere HER
Funktionsnedsættelse og udviklingsforstyrrelser
Mennesker med en udviklingsforstyrrelse er ofte hyper-sensitive og registrerer et væld af sansesignaler. Derfor bruger de store mængder af energi og ressourcer på at bearbejde de mange sansesignaler som de modtager, hvilken medfører angst og stress. Personer som ligeledes er hyposensitive i forhold til de indre sanser, kan i større eller mindre grad have vanskeligt ved at mærke sig selv, være ukoordinerede og gå ind i ting. Derfor er anbefalingen at arbejde med målrettet stimuli som behandlingsform.
Ældreområdet
Nationalt Videnscenter For Demens – Viden om “Sansestimulering”
Mennesker med demens er ofte udfordret på evnen til at bearbejde sanseindtryk og til selv at få stimuleret sanserne. Derfor er sansestimulering et vigtigt redskab i arbejdet med at skabe trivsel hos mennesker med demens. Læs mere HER
Udgivelse fra Sundhedsstyrelsen 2023 – Sansestimuli og demensvenlig indretning
Sundhedsstyrelsen har udgivet en erfaringsopsamling fra 14 projekter i puljen “Tilpasning af indretning og fysiske omgivelser i forhold til at forebygge og håndtere udadreagerende adfærd”. Udgivelsen er en inspiration til hvordan man kan arbejde med at øge borgernes trivsel og livskvalitet gennem tilpasning af sansestimuli i omgivelserne. Fra side 26 kan man læse om erfaringer fra Holstebro Kommune der har etableret et sanserum, med det formål at arbejde med målrettet stimuli. Læs mere HER
Artikel Skanderborg Kommune juni 2021 – Sanserum gør demens-ramte trygge
Siden 2018 har Skanderborg Kommune arbejdet målrettet med sansestimulation på ældreområdet. Tre ergoterapeuter med speciale i sanseintegration er blevet ansat og særlige remedier som tyngdedyne, meditativ musik og massagebolde er blevet en del værktøjskassen rundt omkring på plejecentrene i kommunen. Læs artiklen HER
Demensekspert: Øget brug af velfærdsteknologi kan nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin for borgere med demens
Med Den Nationale Demenshandleplan fra 2017 blev der sat en dagsorden om at halvere brugen af antipsykotisk medicin til mennesker med demens frem mod år 2025. Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold påpeger, at ét af initiativerne man kan gøre brug af er sanseteknologier og sansestimulation generelt. Teknologier inden for musik, billeder og lyd kan have en god effekt for borgere med demens i forhold til at skave ro, tryghed og nærvær. Læs artiklen HER
Indslag på TV2 Nyhederne maj 2021 – “Fokus på trivsel i ældreplejen” i Skanderborg Kommune
Skanderborg Kommune har siden 2014 med succes haft fokus på at bruge sansestimulerende metoder med henblik på at bruge mindre medicin til ældre med demens. Se videoklip HER
Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen 2019 – Viden og erfaringer om brug af sansestimuli til at forebygge og reducere udadreagerende adfærd på ældreområdet.
Denne udgivelse handler om sansestimuli målrettet borgere med udadreagerende adfærd fx som følge af en demenssygdom. Udgivelsen udspringer af ’Handlingsplan til at forebygge og håndtere udadreagerende adfærd i ældreplejen’, som er en del af finanslovsaftalen for 2019-2022. Læs hele udgivelsen HER
Sundhedsstyrelsen 2018 – Film om sansestimuli i ældreplejen
Videnscenter for værdig ældrepleje har produceret tre film om sansestimuli, der har fokus på beroligende sansestimulering via berøring i plejesituationer og ved daglige aktiviteter. Foruden filmene har Videnscenter for værdig ældrepleje også produceret materiale, som kan bruges på fx temamøder på arbejdspladser, der ønsker at arbejde mere målrettet med sansestimulering. Se filmene HER
Artikel i Psykiatrisk Tidsskrift september 2018 – “Skanderborg viser vejen i demensbehandling”
Hvis kommunerne mangler gode ideer til, hvordan de skal lykkes med at opfylde målet om en halvering af forbruget af antipsykotisk medicin til demente, kan de passende se til Skanderborg. Her har man landets laveste forbrug, ifølge en opgørelse fra 2016 fra Nationalt Videnscenter for Demens. Læs artiklen HER
Psykiatrien
Artikel fra Ergoterapeutforeningen 2022 – “Ro på”
På bostedet Stubberupgård er brugen af et sanserum som behandlingsform med til at styrke beboernes fornemmelse af egen krop og samtidig mindskes medicinindtaget samt oplevelsen af smerter og angst. Læs artiklen HER
Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens 2021 – Anbefalinger for nedbringelse af tvang for mennesker med psykiske lidelser.
Anbefalingerne bygger på den samlede viden om, hvordan man mindsker brug af tvang, og de beskriver samtidig de gode erfaringer med at forebygge og nedbringe tvang over for mennesker med psykiske lidelser. I anbefalingerne er der blandt andet fokus på et godt samarbejde mellem kommuner, regioner og praktiserende læger. Læs hele udgivelsen HER
Artikel af ergoterapeut og sansekonsulent Hanne Holmer – “Sanse-terapi kan berolige hjernen”
En særlig terapiform, der øger tolerancen over for sanseindtryk som lyde, lugte eller berøring, kan hjælpe psykisk sårbare personer, der har svært ved at bearbejde indtrykkene normalt. Læs artiklen HER
Artikel i Ergoterapeuten 2019 – Erfaringer fra Tuesten Huse (Aabentoft Sanserum)
Skuldrene er sænket i Tuesten Huse. Der er færre trusler og voldsepisoder på botilbuddet Tuesten Huse i Tilst ved Aarhus, efter metoderne LA2 og FIT er taget i brug. Læs hele artiklen HER
Artikel i Ergoterapeuten juli 2015 – Sanserum i psykiatrien giver ro
Sanserum giver Mie Skovmand Christensen og kollegaerne på Psykiatrisk Center Frederiksberg nye muligheder. Rummet er et led i forebyggelsen af tvang. Læs hele artiklen HER
Projekt om “Nedbringelse af tvang i psykiatrien”
Augustenborg Sygehus Psykiatrien i Region Syddanmark marts – august 2013. Skrevet af: Ergoterapeut Anne Kolmos og ergoterapeut Charlotte Andersen. Læs hele projektet HER