Lovgivning og bevilling

I Danmark kan borgere med varige nedsatte funktionsevner få bevilget hjælpemidler for at borgeren skal kunne leve så normalt og selvstændigt som muligt, og uden hjælp fra andre. Her taler vi om servicelovens §112, der netop omhandler støtte til hjælpemidler, hvis hjælpemidlet skal følge borgeren hele dagen. Er hjælpemidlet et redskab til at kunne opretholde en arbejdsfunktion, kan bevillingen også ske gennem jobcentret. Samt er der tale om et barn i skolealderen, kan bevilligen ske gennem barnets skole.

Serviceloven §112

Jobcenter

Folkeskole

Bevilling gennem Serviceloven §112 

I Danmark kan borgere med varige funktionsnedsættelser få bevilliget hjælpemidler gennem serviceloven §112. Denne lovparagraf sikrer, at borgere, der har brug for hjælpemidler for at kompensere for deres funktionsnedsættelse og dermed kunne fungere i dagligdagen, kan få økonomisk støtte eller selve hjælpemidlet stillet til rådighed.

Helt konkret står der i “Bekendtgørelsen om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven”:

I henhold til § 112, stk. 1, i lov om social service skal kommunalbestyrelsen yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet

1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,

2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller

3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

Udpluk fra retsinformation.dk om serviceloven §112 og §113

Vi ser ofte at hjælpemidler, der er udviklet for at afhjælpe funktionsnedsættelser af både fysisk og psykisk art bliver bevilliget vha. Serviceloven §112 som et personligt hjælpemiddel. Hjælpemidlerne under serviceloven §112 kan bevilges til borgere med varige funktionsnedsættelser, som medfører væsentlige begrænsninger i deres evne til at udføre almindelige dagligdags aktiviteter. Hjælpemidlet skal være nødvendigt for at kunne udføre disse aktiviteter eller for at lette plejen af borgeren.

Serviceloven §112 er en central del af det danske velfærdssystem, som har til formål at sikre, at borgere med funktionsnedsættelser kan leve et så selvstændigt og aktivt liv som muligt.

Processen omkring at ansøge om et hjælpemiddel består ofte af:

  • Identificering af behov: Borger, pårørende eller fagperson identificerer behovet for et hjælpemiddel, behovet skal være relateret til en varig funktionsnedsættelse, der påvirker borgers evne til at klare dagligdagen selv.
  • Ansøgning: Borger, pårørende eller fagperson ansøger kommunen om hjælpemidlet med beskrivelse af funktionsnedsættelse samt påvirkningen af denne på dagligdagen. Evt. med lægelig dokumentation.
  • Vurdering: Kommunen vurderer ansøgning herunder om hjælpemidlet kan kompensere for funktionsnedsættelsen, forbedre livskvaliteten samt om hjælpemidlet lever op til “bedst og billigst”-princippet. Nogle kommuner kan tilbyde en afprøvningsperiode på hjælpemidlet hvor borger har muligheden for at teste og bevise at hjælpemidlet virker efter hensigten. Det vil samtidig i denne periode være muligt at lave løbende tilpasninger hvis det er et behov.
  • Bevilling: En bevilling kan enten være i form af udlevering af selve hjælpemidlet eller i form af økonomisk støtte til køb af hjælpemidlet. Alternativt vil en afvisning være ledsaget af en saglig begrundelse.
  • Udlevering og tilpasning: Herefter vil hjælpemidlet udleveres til borger, evt. sammen med tilpasning af hjælpemidlet og instruktion til brugen. Nogle kommuner kan selv varetage denne undervisning, og andre gange er det hensigstmæssigt at inddrage en hjælpemiddelkonsulent.

Bevilling gennem jobcenter

I Danmark kan man få bevilliget hjælpemidler gennem Jobcenteret, hvis man har en funktionsnedsættelse, som gør det vanskeligt at varetage sit job. Hjælpemidlerne er designet til at kompensere for de fysiske eller psykiske begrænsninger, så man kan udføre sit arbejde effektivt og forsvarligt.

Hjælpemidler kan bevilges til både personer i beskæftigelse og personer, der er i en afklarings- eller revalideringsproces. Det er et krav, at hjælpemidlet skal være nødvendigt for at kunne udføre arbejdet, og at der ikke findes andre mindre indgribende foranstaltninger, der kan afhjælpe problemet. Her taler man ofte om bedst og billigst, hvilket i praksis betyder at hjælpemidlet skal være fyldestgørende for at dække behovet mest muligt, men at der samtidig tages hensyn til hvis der ligestillede alternativer – det er dog afgørende at alternativet også dækker behovet bedst muligt.

Denne ordning er en del af det danske velfærdssystem, som har til formål at støtte personer med funktionsnedsættelser, så de kan bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Processen omkring at ansøge om et hjælpemiddel består ofte af:

  • Identificering af behov: Borger, pårørende eller fagperson identificerer behovet for et hjælpemiddel hvis borger har en funktionsnedsættelse der påvirker evnen til at kunne varetage et arbejde.
  • Ansøgning: Borger, pårørende eller fagperson ansøger jobcentret om hjælpemidlet med oplysninger om funktionsnedsættelsen, hvordan denne påvirkninger arbejdet samt hvilket hjælpemiddel der kan afhjælpe. Evt. i samarbejde med arbejdet.
  • Vurdering: Jobcentret vurderer ansøgning, herunder laver en arbejdspladsvurdering med vurdering af om hjælpemidlet kan integreres på arbejspladsen.
  • Bevilling: En bevilling kan enten være i form af udlevering af selve hjælpemidlet eller i form af økonomisk støtte til køb af hjælpemidlet. Alternativt vil en afvisning være ledsaget af en saglig begrundelse.
  • Udlevering: Herefter vil hjælpemidlet udleveres til borger, og jobcentret vil ofte følge op på om det virker efter hensigten.

Bevilling gennem folkeskole

I Danmark kan elever i folkeskolen, der har en funktionsnedsættelse eller særlige behov, få bevilliget hjælpemidler gennem skolen. Dette sikrer, at alle elever har lige muligheder for at deltage i undervisningen og opnå deres fulde potentiale.

Hjælpemidlerne kan fx bestå i at have rette tastatur til at kunne betjene en computer, hjælpemiddel til at læse og skrive, hjælpemidler til at have et alternativt ordforråd (ASK) til elever med talevanskeligheder eller manglende verbal tale, sensoriske hjælpemidler fx til at påvirke arousal niveauet samt kognitve hjælpemidler til selvstændigt at kunne strukturere, bevare overblik og forstå egen hverdag.

Formålet med disse hjælpemidler er at sikre, at alle elever har de nødvendige ressourcer til at deltage fuldt ud i skolens aktiviteter og undervisning.

Processen omkring at ansøge om et hjælpemiddel består ofte af:

  • Identificering af behov: Hvis en elev har en funktionsnedsættelse, der påvirker læring eller deltagelse i undervisningen, kan forældre eller lærere/skolen vurdere behovet for et hjælpemiddel. Det kan være nødvendigt at inddrage PPR eller lignende for en vurdering og dokumentation af behovet.
  • Ansøgning: Skole i samarbejde med forældre ansger om hjælpemidlet hos relevant myndighed, såsom kommune eller skoleforvaltningen. Ansøgning skal indeholde beskrivelse af elevens behov, påvirkningen i undervisningen samt hvilket hjælpemiddel der vil kunne afhjælpe udfordringerne.
  • Vurdering: Kommunen eller skoleforvaltningen vurderer ansøgningen, hvilket kan involvere konsulationer med fagpersoner eller en afprøvningsperiode med hjælpemidlet.
  • Bevilling/implementering: Bliver hjælpemidlet bevilget, stilles det til rådighed for eleven i skolen, og evt. derhjemme for at kunne varetage lektier, og relavante personer vil blive instrueret i brugen af hjælpemidlet for at sikre at hjælpemidlet integreres i undervisningen, så hjælpemidlet netop støtter elevens læring og deltagelse i undervisningen.