Flemming

I efteråret fik Flemming konstateret ALS (Amyotrofisk lateral sklerose).
Han bor sammen med hustruen, arbejder på nedsat tid og det kniber nu med at spise og drikke selv. I det hele taget er det blevet tungt at løfte armene mod tyngden.

Tunge som blylod

Løsningen for Flemming, som fortsat havde et ønske om at være så selvstændig som mulig, var et par mekaniske armstøtter, der blev monteret på en Vela arbejdsstol. Armstøtten tager tyngden af armen, så han kan bevæge den frit, og fx løfte armen til munden, når han skal spise, rette på brillerne osv.

” Uden armstøtterne føles det som at have et 3 kg tungt blylod hængende omkring håndleddet”

Forklarer han ergoterapeuten til afprøvningen, da hun spørger ham, hvordan armstøtterne føles.

Det er aldrig for sent

ALS patienter der bliver ramt i armene, kan med 99% sikkerhed få stor glæde af armstøtter. Jo før jo bedre, men det er aldrig for sent. Det tungeste er at løfte armen helt op til munden for at spise. Det letteste er de horisontale bevægelser som fx at kommunikere på et tastatur. Armstøtterne skal monteres på en stol med hjul. Om det er en arbejdsstol eller kørestol, med eller uden el, er underordnet.

Bevægelsen skal være elegant

Vi har to mekaniske armstøtter – Edero og Dowing som begge er meget anvendelige til ALS patienter. Hvilken model det skal være, ses tydeligt til en afprøvning. Bevægelserne bliver ganske enkelt elegante med den rigtige armstøtte.

Armstøtterne fungerer også rigtig fint for patienter med sklerose, diskusprolaps, muskelsvind, gigt og andre borgere, der udtrættes af at løfte armene mod tyngden.

Skriv til os på info@aabentoft hvis du og dine kolleger ønsker en præsentation af vores produkter.