Handi 5 SW

Varenummer (SKU): G402360 HMI: 81308 Varekategorier: ,

Få struktur på din tid og husk dine aftaler! Handi software er et hjælpemiddel til din Android-smartphone, udviklet til dig med kognitive vanskeligheder.

Handi 5 SW er en samlet pakke af flere applikationer med funktioner, der hjælper personer  med vanskeligheder ift. tid, struktur, overblik, aftaler, initiativ, planlægning, hukommelse, fokus og koncentration eller bare det at håndtere en smartphone.

9.475,00 DKK

Ekskl. moms: 7.580,00 DKK

Beskrivelse

Få struktur på din tid og husk dine aftaler! Handi er et hjælpemiddel i din smartphone, udviklet til dig med kognitive vanskeligheder. Handi er et hjælpemiddel, der holder styr på de ting, som du selv har svært ved. Handi støtter dig med at planlægge, holde overblik og få sat struktur på din dag og dit liv. Du får overskud til de ting, du gerne vil – på en nem måde. Hjælpemidlet minder dig om alle dine daglige rutiner og aftaler. Så du husker at smøre madpakke, gå i bad, spise morgenmad og tage af sted i god tid.

Når du skal handle eller af sted på arbejde kan du lave tjeklister med billeder eller forklarende fotos, så du husker alt, hvad du skal.

Handi støtter din hukommelse og dit fokus, så du får en bedre og mere vellykket dag. Handi er nem at bruge. Programmet kan forenkles og tilpasses så det fuldstændig passer dine behov.

Oversigt

Handi er udviklet til børn, unge og voksne med kognitive funktionsnedsættelser. Den hjælper dig, der har ADHD, Autisme, Asperger, demens, spastisk lammelse, hjerneskade, udviklingshæmning og andre kognitive forstyrrelser med at lykkes bedre i hverdagen. Vores brugere oplever, at Handi giver større selvstændighed og selvværd. Mange oplever mere overskud i hverdagen. De siger, at Handi giver dem den nødvendige støtte til at lykkes bedre i skolen eller på arbejdet. Andre har kunnet skære ned på støttetimer fra kommunen efter de har fået Handi.

Med Handi 5 SW kan du:

  • Få påmindelser, som du skal kvittere for, så undgår du fx at glemme eller gøre det flere gange.
  • Få oplæst al tekst. Få vist tid visuelt.
  • Få nedtælling til dit næste gøremål.
  • Få tjeklister med billeder, hvor du kan hakke af. Så husker du, hvad du skal købe, eller hvad du skal pakke.
  • Kobl påmindelser med fx telefonnummer, vejbeskrivelse eller indkøbsliste. Så har du de nødvendigeinformationer lige ved hånden.
  • Betjen Handi via computer og internet eller få hjælp af dine pårørende eller støttepersoner online.
  • Download Apps såsom rejseplanen, tv–oversigten og vejret.

Ved at anvende den startskærm som indgår i Handi5 kan man begrænse indholdet og ligeledes bestemme om brugeren selv skal kunne hente nye applikationer. På den måde har borgeren mulighed for at udnytte alle Androids fordele samtidigt med at borgeren beskyttes mod faren ved f.eks. skadelige Apps og uønskede udgifter.

Handi5 SW kan installeres på Android–baserede smartphones der opfylder nedenstående systemkrav. Handi5 SW leveres med installationsvejledninger, USB–hukommelseskort med installationsfiler, licens–nøgle, samt USB – hukommelseskort med HandiTools og brugsanvisninger. Udskrevne eksemplarer af Håndbog Handi5 SW, Brugsanvisning Handi5 og Kalender Funktionsbeskrivelse indgår ligeledes.

Systemkrav

Handi5 SW kan installeres på telefoner med Android–version 2.3.3 eller over. Programmet kræver mindst 2GB ledig plads på hukommelseskortet. Det anbefales kun at installere Handi5 SW på telefonmodeller testede af Abilia, se nedenfor.

Opdatering

Opdateringer af Handiprogrammet gøres hurtigt og nemt direkte fra telefonen med et enkelt knaptryk. For at downloade en opdatering kræves at telefonen er tilsluttet Internet, enten via mobildata eller WiFi opkobling.

Forskningsstudie

Direktoratet for e-helse og Helsedirektoratet ved Nasjonalt velferdsteknologiprogram i Norge, har iværksat projektet «Utprøving av velferdsteknologi for barn og unge med funksjonsnedsetelser». Her er Abilias Handi afprøvet i projektet, og rapporten konkluderer bl.a. at velfærdteknologi har et stort potentiale for børn og unge med funktionsnedsættesler. Det er muligt at læse om resultaterne her.

 

Installationsvejledning

Produktblad

Software

Opdateringer

Abilia har rettet følgende:

Version5.3.7.4 2018-10-23
Alarm visning Opdatering for nyere Samsung telefoner.

 

Version 5.3.7.3 2018-04-24
Generelt For bedre sikkerhed anvendes ny protokol ved kommunikation med myAbilia.
Indstillinger Fejl rettet, som gjorde at Handi-indstillingerne ikke fungerede på nogle nyere telefoner.

Du kunne også være interesseret i...