Voco Chat

Voco Chat er et symbol ordforråd med få celler på hver side, designet til at muliggøre en bedre kommunikation til ASK-brugerne i mange forskellige henseender. System til opbyggelse af sætninger, med indbyggede genveje og nøje udvalgte ordforråd, understøtter en god kommunikation. Grid layoutet indeholder apps såsom Symoji og Kamera, til at understøtte kommunikationen, den følelsesmæssige tilstand, interaktion og engagement.

Voco Chat er velegnet for de brugere som har behov for større celler, og kan betjenes ved hjælp af tryk, øjenstyring, hovedmus og 0-1 kontakter. Auditiv scanning er inkluderet for både kolonner og de individuelle celler.

Hvem er Voco Chat til?

Voco Chat er til mennesker, som har behov for et ordforråd med symboler, der vises som et mindre antal celler i stort format. Voco Chat kan bruges uanset alder, da man kan vælge mellem ordforråd til børn, eller ordforråd til unge og voksne.

Voco Chat er designet til at gøre det lettere at sammensætte en meddelelse, fordi brugere kan bygge deres meddelelser op ved hjælp af sætningsdele. Voco Chat guider også brugeren gennem deres meddelelser ved automatisk at tage dem til det næste gridlayout, de har brug for til at opbygge deres meddelelse. Det betyder, at der skal fortages færre handlinger.

Denne tilgang, der ligner et stillads, med indlagte spring og et nøje udvalgt ordforråd til de tidlige sprogstadier, er normalt også egnet til mennesker, som har svært ved at forstå og anvende sprog.

Ordforrådet i Voco Chat kan være gavnligt for personer, som er udfordret på hukommelse, opmærksomhed eller indlæring, da der er færre ting at vælge imellem på hver side samt mange gentagelser i ordforrådet og guidet navigering.


Vil du lære mere om Voco Chat? Se denne række af korte videoer lavet af skaberne af Voco Chat – Daisy og Anita fra Smartbox. Her findes vejledninger lige fra introduktion, til hvad en pragmatisk tilgang til kommunikation betyder, til redigering og nyttige tips om Voco Chat.


 

Betjening

Voco Chat er ideel til brugere med komplekse betjeningsbehov, hvor valg er meget anstrengende eller tager lang tid. Voco Chat er egnet til brugere, der anvender en hvilken som helst betjeningsmetode, herunder touch, øjenstyring, pegeredskab og kontakter. Voco Chat har også andre nyttige funktioner som lydmeddelelser, der fortæller brugeren, hvad der er i hver kolonne og i hver celle. Især synshæmmede brugere kan have gavn af dette.

Vigtigste egenskaber

  • Hvert gridlayout har 12 celler til kommunikation samt én række og én kolonne til dit skriveområde til samtale, navigation og funktioner
  • De enkelte ordforråd er opdelt i kolonner, fra venstre til højre, så du har de ord eller sætninger, du har brug for hurtig adgang til, eller som du bruger oftest, i øverste venstre hjørne
  • Meddelelsesstier hjælper med at sammensætte meddelelser, brugeren ønsker at kommunikere af mange forskellige årsager
  • En kombination af ord og sætninger hjælper brugeren med at kommunikere sit budskab hurtigt og effektivt – fra enkelte valg til meddelelser, der består af flere dele
  • Skabelon-gridlayouts og tomme celler gør det let at tilføje dit eget ordforråd
  • Alderssvarende ordforråd til børn samt unge og voksne
  • Gridlayout med aktiviteter, som understøtter uafhængighed og deltagelse
  • En række værktøjer, som understøtter kommunikation, mental sundhed og velvære
  • Et udvalg af enkle apps, som styrker kommunikation og aktiv deltagelse

Over 375 sætninger til at hjælpe med hurtigere opbygning af meddelelser.

Over 1.500 enkelte ord til at kommunikere indenfor et stort udvalg af emner.

Meddelelsesstier

I Voco Chat understøttes brugerens kommunikation af seks meddelelsesstier. Når brugeren vælger en sti, begyndes en meddelelse i skriveområdet til samtale, og brugeren kommer automatisk hen til det næste gridlayout i den pågældende sti, hvor han/hun kan fortsætte med at opbygge sin meddelelse.

Stierne hjælper brugeren med at kommunikere på baggrund af mange forskellige årsager, og stien begynder med, hvorfor brugeren kommunikerer, og brugeren bygger så videre på denne meddelelse og guides samtidig gennem gridlayoutet.

Eksempler på meddelelsesstier

  • “Der er noget galt” – “med min krop” – “det gør ondt”
  • “Jeg vil gerne fortælle noget” – “om en person”
  • “Jeg vil gerne spørge om noget” – “hvor skal du hen?”
  • “Jeg vil gerne” – “lave noget” – “puslespil”
  • “Jeg føler mig” – “utilpas”
  • “Jeg synes” – “det er” – “dejligt”

Personligt Grid layout

I Voco Chat er det gjort enkelt at personliggøre den og inkluderer derfor en masse tomme felter som nemt og hurtigt kan fyldes ud med personlige ting, såsom familiemedlemmer, madvarer osv.

På nogle af de tomme sider er der udfyldt nogle få felter til inspiration.

Dette Grid layout er tilgængeligt for alle som har Grid 3