Carewarekompagniet ApS bliver en del af A/S Aabentoft

Udgivet d.

Vi er glade for at dele nyheden om, at Carewarekompagniet, en af Danmarks førende virksomheder inden for armstøtter, spiseteknologi og robotteknologi til borgere med funktionsnedsættelser, er blevet en del af A/S Aabentoft fra den 1. maj 2023.

Carewarekompagniet og Aabentoft har arbejdet tæt sammen i mange år, hvor Aabentoft har været ekstern service- og monteringsleverandør til Carewarekompagniet.

A/S Aabentoft blev grundlagt for mere end 30 år siden, som servicepartner for de førende kørestolsleverandører i Danmark. Med tiden er selskabet vokset betydeligt, så Aabentoft i dag er en af de foretrukne partnere for såvel kommuner og leverandører inden velfærdsteknologi. Indtil nu har Aabentoft haft en produktportefølje inden for alternative styringer til el-kørestole, omverdenskontrol, ASK og kommunikation, kognitive hjælpemidler, monteringsløsninger til ASK, sanserum, IKT-hjælpemidler, leg & Læring samt landsdækkende hjælpemiddelservice. Så at blive i stand til at hjælpe eksisterende og nye kunder med mekaniske og elektriske armstøtter, spiserobotter og robotteknologi, ser vi meget frem til.

Carewarekompagniet har længe ønsket at tage deres produktsortiment til et nyt og højere niveau, og denne sammenlægning med A/S Aabentoft har været en naturlig måde at opnå det på. Jacob Iversen bliver medarbejder nr. 25 i A/S Aabentoft og slutter sig dermed til en salgsafdeling med 8 medarbejdere der servicerer hele Danmark.

Jacob er flyttet ind i Aabentofts faciliteter i Brøndby. Det næste stykke tid skal Jacob træne og supportere medarbejderne på hovedkontoret i Hornslet i Carewarekompagniets produkter, og omvendt skal han selvfølgelig også oplæres i Aabentofts andre produkter.

I kan hilse på Jakob på mail ji@aabentoft.dk og på tlf.: 22 58 11 64